"Bare tanken gør mig fuldstændig panisk !"


En midaldrende kvinde, som vi kan kalde Lotte, havde lidt af generaliseret angst i over 10 år, og havde rigtig mange fysiske symptomer i hverdagen. Energi var der ikke meget af. Faktisk var de fleste dage som ren overlevelse. 


Hvert år, når sommerferien skulle planlægges, havde Lotte det ekstra dårligt, bl.a. fordi hun følte at hun var en skuffelse og en belastning for familien. Hun havde sneget sig udenom flyrejser i 12 år, og tanken eller snakken om det fik hendes nervesystem til at gå endnu mere i panik. 


Hun begyndte at drømme om det om natten. Hun drømte at hun fløj på mange forskellige måder, men hver gang var hele hendes krop fyldt med angst.
Hendes hverdagsform blev påvirket, da familen pressede på for om det nu skulle være i år, de endelig skulle flyve til feriedestinationen.
Lottes krop reagerede med rysten, gråd og panik bare ved snakken om det derhjemme, hvor hun jo ellers var i trygge rammer. 


Lotte fortæller: “ Jeg vidste godt, at kinesiologi kan rykke ved rigtig meget i os. Jeg villle bare så gerne kunne gøre det hele som almindelige mennesker kan med deres familie uden at være “vanskelig” og angst. De sidste mange ferier har det været et mareridt at være i min krop. Dette problem var dog så stort for mig, at jeg ikke var 100% sikker på, at behandlingen var nok til at få mig op i et fly. Men jeg havde kun alt at vinde.”



Hvordan ville du have det, hvis du IKKE havde angst for at flyve ? 


Til afbalanceringen arbejdede vi ud fra målet: “Jeg er sikker og tryg i et fly”. For det var sådan Lotte tænkte, at hun ville have det, hvis ikke angsten overtog hele hendes krop og sind.
“Jeg er bange for, hvad der sker i min krop i flyet. Hvad nu hvis jeg får bragende angst med alle mulige symptomer, og jeg ikke kan komme væk”

Vi fik en snak om hvad hun egentlig udholdt i hverdagen af symptomer, og havde gjort det i mange år.
Mennesker, der lider af angst, er faktisk utrolig seje, for det kræver virkelig stor styrke og mod at leve med.


Lottes krop viste via muskeltesten, hvilke afbalanceringer der skulle arbejdes med for at nå netop dette mål og denne tilstand. Der var punkter på bestemte meridianer, der skulle holdes og falske overbevisninger blev bearbejdet.
Gamle følelser kom op og ud !


Fra A-Z


For at skabe tryghed for hjernen under flyveturen, blev alt til sidst gennemgået i tankerne - Lotte forestillede sig alt lige fra pakning, til lufthavn, gik ombord på flyet, fandt pladserne, hvordan ser kabinen ud ?, venlige stewardesser, aktiviteter undervejs, hvem sidder ved siden af, hvordan føles det når dørene lukker og flyet letter, hvor lang tid tager det før vi er i luften,  osv osv.
Alt imens Lotte lukkede øjnene og holdt på nogle punkter.

Det var en grundig gennemgang og kroppen arbejdede godt med. Tarmene larmede :-) Det er gode tegn. Det betyder at energien flytter sig !


Men Lotte havde stadig ikke truffet beslutningen - ville hun tage skridtet eller var hun stadig ikke klar ?… Turde hun tage skridtet ? 
“Når først dørene lukker i flyet, er der jo ingen vej tilbage”, sagde hun.


Afbalanceringen havde sat processen i gang. Nu var der tilbage at støtte kroppen og turde stole på den.



Tiden efter afbalanceringen


“Der gik ikke mere end 3-4 dage før jeg vidste, at det var nu, jeg ville træffe beslutningen om at gøre det. Jeg ville ikke vente længere. Jeg ville være modig og stærk.
Min verden var de senere år kun blevet mindre og mindre, og jeg var klar til at sprænge de bånd og istedet lade verden blive større for mig.

Jeg tog beslutningen uden at fortælle det til nogen, og gik stille og roligt i gang med at undersøge forskellige ting. Jeg anskaffede mig særlige ørepropper til flyvning, for jeg var bange for trykken i ørerne og hovedet, som jeg i forvejen ofte har her på landjorden.
Jeg søgte efter videoer af fly, der letter, både filmet indefra og udefra og holdt på punkterne mens jeg så videoerne, sådan som jeg havde lært.
Jeg samlede teknikker for at berolige nervesystemet, som jeg let kunne bruge i flyet uden at andre bemærkede det. Jeg udarbejdede en hel liste, hvor jeg prøvede at tænke på alt og forberede mig. Forudsigelighed er rigtig godt for en angstramt hjerne !

Da jeg fortalte til familien, at jeg havde besluttet mig for at flyve, KUNNE JEG IKKE FINDE ANGSTEN i mit sind ! Det var meget mærkeligt, men også fuldstændig fantastisk.

Samtidig var det som om en tung kappe var taget af mine skuldre, og "jeg kan ikke" var vendt til "jeg KAN".
Jeg fik det faktisk fysisk bedre."



Lotte på vingerne


Mindre end 2 måneder efter afbalanceringen var Lotte på ferie med sin familie - med fly !

“Jeg blev meget varm i kinderne og meget træt mens vi ventede i lufthavnen. Jeg var spændt, men ikke angst. Jeg havde en vis grad af sommerfugle i maven, men ingen panik.
Det gik meget lettere end jeg havde forestillet mig. Jeg havde skrevet en liste med pep-talk til mig selv på min telefon, men fik ikke brug for den.


Jeg KUNNE GODT. Jeg vil gerne snart flyve igen. Jeg føler mig som en VINDER.
Jeg er dybt taknemmelig for kinesiologi.


(OG så sparede jeg endda et flyskrækkursus til 10.000 kr :-)





Historien er naturligvis videregivet med tilladelse